Der er allerede spillet tre runder i denne sæson af HTH Ligaen. Lørdag venter endnu en runde for Odense Håndbolds vedkommende. De orange skal atter i krig, og denne gang mod Ajax København.
Ajax København endte i sidste sæson på en 11. plads i grundspillet. I denne sæson har københavnerne to point efter tre kampe og ligger på en 12. plads i tabelregnskabet.
Ajax København fik en hård start på sæsonen, da de i første kamp mødte Herning-Ikast Håndbold på udebane. Her tabte københavnerne stort med cifrene 30-16. I det efterfølgende opgør fik Ajax København dog oprejsning med en sejr over Silkeborg-Voel KFUM med cifrene 28-25. I det seneste opgør ligaen er det imidlertid endt med endnu et nederlag, da Ajax København ude tabte 25-19 til Skanderborg Håndbold.
Modsat Ajax København går Odense Håndbold ind til lørdagens opgør med en sejr fra sidste kamp. Her slog de orange Randers HK med cifrene 27-23 efter en tæt kamp. Odense Håndbold har fire point efter tre kampe og indtager lige nu ligaens femteplads efter Viborg HK, Silkeborg-Voel KFUM og Herning-Ikast Håndbold, der også har fire point. På førstepladsen ligger Team Esbjerg, der indtil nu har vundet alle kampe.
Det er tæt i toppen, så to point vil lune godt på kontoen i tabelregnskabet. Lørdagens kamp fløjtes i gang kl. 16.15. Kampen vises ikke på tv, men kan følges på Tophaandbold.dk.