ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Optakt: En ny kamp venter
29. januar 2019

Optakt: En ny kamp venter

Onsdag skal de orange atter i krig. Denne gang i 19. runde i HTH Ligaen mod oprykkerne fra Skanderborg Håndbold.

Onsdag venter endnu en kamp i HTH Ligaen. Odense Håndbold sætter kursen mod Jylland og det 19. opgør i ligaen i denne sæson.

Modstanderen i onsdagens kamp er Skanderborg Håndbold, der sammen med EH Aalborg er oprykkere i ligaen. Til trods for titlen som oprykker har Skanderborg Håndbold gjort et fint indspark i HTH Ligaen. Holdet ligger lige nu nummer 10 med 12 point i det samlede tabelregnskab og ligger altså over hold som Ajax København, Randers HK, Ringkøbing Håndbold og EH Aalborg.

En af holdets store profiler er Trine Knudsen, der ligger nummer 11 på topscorerlisten i HTH Ligaen, og som ligger nummer et, når det kommer til flest assists i sæsonen 2018/2019. Seneste sejr for Skanderborg Håndbold var hjemme over Aarhus United, hvor skanderborgenserne vandt 21-19. I sæsonen har holdet desuden slået TTH Holstebro og spillet uafgjort mod Herning-Ikast Håndbold.

Selvom Skanderborg Håndbold har drillet flere af holdene i ligaen, var der ikke meget slinger i valsen for de orange, da de mødte skanderborgenserne på hjemmebanen i Odense Idrætshal tilbage i september. Her vandt Odense Håndbold overbevisende 33-20 og sikrede dengang sin sjette sejr i ligaen.

Sejrene er ikke blevet færre siden september. De orange er stadig ubesejret og HTH Ligaen efter 18 kampe, og går altså ind til onsdagens opgør med god selvtillid.

Kampen fløjtes i gang kl. 19.30. Der er fri entre til opgøret, så der er ingen undskyldning for ikke at tage turen til Jylland for at støtte de orange.

Kampen bliver ikke vist i tv, men kan følges live på Tophaandbold.dk.

Husk at købe billetter til den næste hjemmekamp, hvor Odense Håndbold møder Ringkøbing Håndbold. De orange skal også snart i krig mod de russiske giganter fra Rostov-Don i den anden hjemmekamp i hovedrunden i Women’s EHF Champions League. Billetter til begge kampe kan købes her.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app