Der skal kæmpes for sæsonens første to point, når Odense Håndbold møder Viborg HK. De grønne går ind til kampen med selvtillid, efter de vandt 26-13 i deres første kamp.
Som i de forgangne sæsoner råder Viborg HK over flere interessante spillere, som de orange skal være opmærksomme på. Line Haugsted, Kristina Jørgensen og Pauline Bøgelund står stadig stærkt i truppen, og på baggrund af salget af Ann Grete Nørgaard har Viborg HK hentet den tidligere landsholdsfløj Maria Fisker til klubben.
Om tirsdagens kamp fortæller assistenttræner Karen Brødsgaard: “Vi ved, at vi skal på svær udebane i morgen mod Viborg. De har fået en god start, og det kræver, at vi kæmper med næb og kløer for at tage point. Vi er stadig i gang med at opbygge rytmer og rutiner som et hold, og vi bygger vores basis op om hele truppen, så vi har 100% skarphed hele vejen rundt.”
I sidste sæson havde Odense Håndbold godt styr på Viborg HK. På både ude- og hjemmebane trak fynboerne to point fra de grønne, og den stime skal opretholdes. De orange har ikke smidt point fra sig i de seneste seks opgør mod de grønne.
Kampen fløjtes igang kl. 19.00. Du kan følge den live på tophaandbold.dk