ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Norsk profil under lykkelige omstændigheder
02. januar 2019

Norsk profil under lykkelige omstændigheder

Den norske højre back for Odense Håndbold Maja Jakobsen er gravid. Hun spiller derfor ikke resten af sæsonen for de orange.

Odense Håndbolds Maja Jakobsen er under lykkelige omstændigheder. Den norske højre back skal føde til sommer.

Maja Jakobsen fortæller: ”Min kæreste og jeg er rigtig glade og glæder os til at blive forældre. Det er en spændende tid, vi går i møde. Jeg ser frem til at komme tilbage på banen i næste sæson.”

Selvom det bliver et stort afsavn at skulle undvære Maja Jakobsen, glæder vi os på Maja og familiens vegne. Der skal fra Odense Håndbolds side lyde et stort tillykke med de lykkelige omstændigheder.

Maja Jakobsen er 28 år og har spillet i Odense Håndbold siden 2015.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app