Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Maja Jakobsen stopper i Odense Håndbold
15. marts 2019

Maja Jakobsen stopper i Odense Håndbold

Maja Jakobsen stopper i Odense Håndbold ved udgangen af denne sæson. Den 28-årige højre back vil tilbage til hjemlandet.

Efter fire år sammen må Maja Jakobsen og Odense Håndbold sige farvel til hinanden. Den 28-årige norske højre back stopper i Odense Håndbold efter denne sæson.

Maja Jakobsen har kontraktudløb i sommeren 2020. Samarbejdet ophører på baggrund af, at højre backen gerne vil tættere på sin familie og ønsker at komme tilbage til Norge.

Maja Jakobsen fortæller: ”Jeg har haft fire gode, inspirerende og lærerige år i Odense. Jeg har været glad for byen og menneskerne i og omkring klubben og selvfølgelig også pigerne på holdet. Nu er det blevet tid til for min kæreste og jeg at starte et nyt kapitel. Vi skal være forældre, og vi ønsker derfor at komme nærmere vores familie og venner i Norge, hvor jeg vil også vil fortsætte min håndboldkarriere. Jeg ønsker projektet i Odense Håndbold al muligt held og lykke i fremtiden, og jeg vil heppe på de orange på sidelinjen.”

Jan Pytlick fortæller: ”Maja er en dygtig håndboldspiller og er meget stærk rent håndboldfagligt. Hun er en af de spillere, der har været i Odense Håndbold i længere tid, og hun har altså været en del af projektet fra den spæde start. Jeg vil gerne takke Maja for de ting, som hun har bidraget med på holdet, og jeg ønsker hende al muligt held og lykke i fremtiden.”

Maja Jakobsen er 28 år og kom til Odense Håndbold tilbage i 2015. Inden da spillede nordmanden i Gjøvik, Byåsen og Storhamar. I 2012 fik hun debut på det norske A-landshold, som hun i 2012 og 2014 vandt EM-sølv og EM-guld sammen med.