Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Få styr på slutspillet
19. marts 2019

Få styr på slutspillet

Der er landsholdssamling i denne uge, men i næste uge går det løs i slutspillet. Få et overblik over strukturen og de to puljer i slutspillet herunder.

I næste uge går det løs i slutspillet for sæsonen 2018/2019. Herunder kan du få et overblik over de to puljer og strukturen i slutspillet.

Det er de otte bedste hold i grundspillet, som avancerer til slutspillet. Pulje 1 består af holdene, der er placeret 1, 4, 5 og 8 i grundspillet, mens pulje 2 består af holdene, som er placeret som nummer 2, 3, 6 og 7.

Som grundspilsvindere får Odense Håndbold to point med videre i slutspillet. Team Esbjerg blev nummer to i grundspillet, og derfor tager de ligeledes to point med over i den anden pulje. Herning-Ikast Håndbold og København Håndbold blev hhv. nummer tre og fire i grundspillet, og de tager hver et point med videre i slutspillet.

De to puljer fordeler sig således:

 

Pulje 1

Odense Håndbold: 2 point

København Håndbold: 1 point

Nykøbing F. Håndboldklub: 0 point

TTH Holstebro: 0 point

 

Pulje 2

Team Esbjerg: 2 point

Herning-Ikast Håndbold: 1 point

Aarhus United: 0 point

Viborg HK: 0 point

 

I de to puljer spilles der en udekamp og en hjemmekamp mod hvert hold. Det er de to bedste hold fra hver pulje, som går videre til semifinalen. I tilfælde af pointlighed i slutspillet er det holdenes placering i grundspillet, der afgør den endelige placering i slutspilspuljen.

Du kan se kampprogrammet for slutspillet her.

Billetter til de forskellige hjemmekampe i slutspillet kan købes her.