ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
EHFCL: Drømmen lever efter flot sejr over Brest Betagne
26. januar 2019

EHFCL: Drømmen lever efter flot sejr over Brest Betagne

Det var franskmændene fra Brest Betagne, som Odense Håndbold skulle op imod i den første kamp i hovedrunden i Women’s EHF Champions League. Et opgør, som de orange havde overtaget i, og Odense Håndbold kunne dermed sikre en komfortabel sejr på 28-24.

Af Nadja Bloch

Lørdag eftermiddag tog Odense Håndbold imod franske Brest Betagne i første kamp i hovedrunden i Women’s EHF Champions League. I tabellen var det de to nederste hold, som skulle tørne sammen i Odense Idrætshal, hvor Brest Betagne lå med ét point mere end Odense Håndbold. Det var derfor et vigtigt opgør i forhold til den videre deltagelse i turneringen.

Vigtigheden kunne også mærkes hos de orange, da de kom godt fra start med en føring på 2-0, hvilket blandt andet skyldtes en redning på straffe af Althea Reinhardt. Det var generelt Odense Håndbold, som kom bedst igennem første halvleg. Gode forsvarsaktioner blandet med redninger fra Althea Reinhardt i målet sammen med en tålmodig og godt spillet offensiv gjorde, at de orange kunne bibeholde føringen gennem halvlegen.

Især de to fløjspillere Freja Cohrt og Jessica Quintino var sikre på deres chancer og var medvirkende til, at de orange kunne gå til pause foran 14-10.

Anden halvleg startede også godt for Pytlicks tropper, og de udbyggede føringen en smule efter fem minutter, hvor Mie Højlund kunne sætte bolden ind til 17-12. Midt i halvlegen begyndte odenseanerne dog at lave nogle tekniske fejl, hvilket gjorde, at franskmændene kom tilbage i kampen og fik reduceret til 25-23 med få minutter tilbage.

Dog holdte den orange defensiv godt fast, og især stregindspilningerne fik de lukket ned for, hvilket gjorde, at føringen på to mål ikke blev sat over styr. Med flotte scoringer fra Stine Jørgensen i den anden ende kunne Odense Håndbold tage en flot sejr over Brest Betagne på 28-24, og dermed er de stadig med i kampen om de eftertragtede pladser videre i Women’s EHF Champions League.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app