Danmark skal spille kvalifikationskampe mod Tjekkiet i slutningen af marts, og i den forbindelse har landstræner Klavs Bruun Jørgensen udtaget sin trup.
Seks orange spillere er med på holdet:
- Althea Reinhardt
- Kathrine Heindahl
- Trine Østergaard
- Mette Tranborg
- Stine Jørgensen
- Mie Højlund
Alle spillere har tidligere kæmpet for Danmark. Mie Højlund meldte fra til VM i december pga. sin skulderskade, men er altså nu stærkt tilbage i truppen.
Kvalkampene spilles hhv. den 21. og 24. marts, men du behøver ikke vente så længe for at se de orange landsholdsspillere i aktion. Allerede tirsdag den 6. marts tager Odense Håndbold imod Team Esbjerg, hvor de seks spillere trækker i den orange trøje. Billetter til denne kamp kan købes her.