ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Sæsonen 2018/2019 er startet
01. juli 2018

Sæsonen 2018/2019 er startet

I går sagde vi farvel til sæsonen 2017/2018 - i dag siger vi goddag til sæsonen 2018/2019. Nye spillere kommer til Odense Håndbold, og forberedelserne til den nye sæson er allerede i gang.

En ny og spændende sæson 2018/2019 venter forude.

Den orange trup er til den nye sæson udvidet med tre nye ansigter: Tess Wester, Ingvild Bakkerud og Sara Hald. Tess Wester kommer med god international erfaring fra bl.a. SG Bietigheim, Ingvild Bakkerud skal med sit store talent og potentiale styrke bagkæden i truppen, og Sara Hald bliver en del af det stærke, orange stregteam.

Selvom spillerne stadig holder ferie, er forberedelserne og opvarmningen til den nye sæson allerede i gang. Der er bl.a. lagt flere træningsturneringer ind i kalenderen.

Fra den 1. august til den 3. august deltager de orange i Generation Handball-stævnet i Viborg, der er en kombination af både træning og kampe, og hvor både danske og udenlandske hold deltager.

Når kalenderen rammer den 8. august, rejser holdet til Frankrig, hvor mere træning og flere kampe venter.

Turen går hjem til Danmark igen den 13. august, og fra den 16. – 19. august spiller Odense Håndbold med i Ringkøbing-Skjern Elite Cup – en turnering, som de orange har vundet de seneste to år.

Forberedelserne og træningen kulminerer, når ligaen skydes i gang sidst i august. Når kampprogrammet er lagt endeligt fast, vil du kunne finde det på vores hjemmeside.

Vi glæder os til at se jer alle i den nye sæson til endnu flere orange oplevelser og kampe. Husk, at du stadig kan sikre dig fast plads i hallen. Køb et sæsonkort til Odense Håndbolds kampe her.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app