ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Orange storsejr i sidste ligakamp inden pause
15. november 2018

Orange storsejr i sidste ligakamp inden pause

Odense Håndbold fik onsdag aften en storsejr, da de tog imod HTH Ligaens nummer 11 fra Randers HK i Odense Idrætshal. Det var sidste ligakamp, inden der er julepause, og inden landsholdet drager til Frankrig.

Af Nadja Bloch

Det var sidste kamp i HTH Ligaen inden jul, da de orange onsdag aften tog imod ligaens nummer 11 fra Randers HK, som inden opgøret havde tabt deres seneste fem kampe i HTH Ligaen. Derimod stod Odense Håndbold med 13 sejre ud af 13 mulige.

Det var også Odense Håndbold, der kom bedst fra start i kampen, hvor de hurtigt kom foran 2-0. Randers HK kom dog tilbage, men kunne kun følge med til stillingen 3-3, og herefter begyndte de orange lige så stille at trække fra. En velspillende Tess Wester i målet i samarbejde med et solidt forsvar sørgede for, at de blå fra Randers havde svært ved at få bolden i nettet. Dermed kunne de to hold gå til pause ved cifrene 13-7.

I anden halvleg startede Randers HK ud med 7-mod-6 spil i angrebet i et forsøg på at dæmme op for det orange forsvar. Dette havde odenseanerne dog for det meste styr på, med et par undtagelser, hvor Tess Wester kunne slå til i stedet med store redninger.

Kronjyderne kom derfor aldrig op og truede Pytlicks tropper, som brugte anden halvleg til at udbygge føringen yderligere. Bland andet flere scoringer på et tomt Randers-mål var med til, at Odense Håndbold kunne trække en storsejr hjem, og med fem scoringer i træk til sidst fra de orange kunne de slutte kampen ved stillingen 34-20.

Topscorerne i kampen blev Nadia Offendal med otte scoringer, Ingvild Bakkerud med syv scoringer og Camilla Dalby, som nettede seks gange.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app