ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Optakt: Sidste hjemmekamp inden jul
13. november 2018

Optakt: Sidste hjemmekamp inden jul

Onsdag er der fuld spillerunde i HTH Ligaen. Alle holdene skal i krig. Odense Håndbold møder Randers HK på hjemmebane.

Onsdag tager Odense Håndbold hul på den sidste hjemmekamp inden jul. Der er fuld spillerunde i HTH Ligaen, så alle hold skal i krig. De orange slutter nærmest, ligesom de startede. I den første kamp i HTH Ligaen 2018/2019 mødte holdet Randers HK, og i den sidste hjemmekamp inden jul er det selvsamme modstander, der kommer på besøg i Odense Idrætshal.

Randers HK ligger lige nu i den nederste del af HTH Ligaen med otte point. Holdet har vundet over EH Aalborg, Ajax København, Ringkøbing Håndbold og Viborg HK, men har ellers tabt alle andre kampe i ligaen. Senest blev det også til et nederlag af de større, da holdet tabte 33-22 til Team Esbjerg.

Man skal dog ikke undervurdere kræfterne hos Randers HK. Jan Pytlick har tidligere udtalt, at der til denne sæson er kommet flere spændende spillere til Randers HK.

I sidste sæson havde Odense Håndbold dog godt styr på kronjyderne. Hjemme sejrede de orange 30-20, og på udebane blev de to point også orange efter en sejr på 23-20. I det første interne opgør i HTH Ligaen i 2018/2019 blev det også til en sejr. Her vandt Odense Håndbold 28-20 over Randers HK.

Resultatet fra første kamp må gerne gentage sig onsdag, når de to hold igen står ansigt til ansigt. Du kan købe billet til kampen her.

TV 2 Sport er tilstede ved alle kampene i den fulde spillerunde – også ved opgøret mellem Odense Håndbold og Randers HK. Vægten kommer dog til at ligge på kampene mellem Nykøbing F. Håndboldklub og Viborg HK samt København Håndbold og Team Esbjerg. Du kan se med på TV 2 Sport fra kl. 17.45. Hele kampen mellem Odense Håndbold og Randers HK kan ses på TV 2 Play.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app