Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Optakt: Nu mødes de igen
10. oktober 2018

Optakt: Nu mødes de igen

Det er ikke mere end 22 dage siden, at de to hold sidst mødte hinanden. Dengang i Santander Cup og nu i HTH Ligaen. Torsdag spiller Odense Håndbold mod Silkeborg-Voel KFUM.

For 22 dage siden drog de orange til Jylland for at spille kvartfinale i kvindernes Santander Cup. Modstanderen i kvartfinalen var Silkeborg-Voel KFUM, og efter kampen kunne Odense Håndbold tage hjem til fyn med en sejr og en plads i Santander Final4. Torsdag står holdene ansigt til ansigt igen, når ottende runde af HTH Ligaen skal afvikles.

Silkeborg-Voel KFUM ligger lige nu med syv point nummer otte i tabelregnskabet for HTH Ligaen. Øverst i tabellen med 14 point ligger Odense Håndbold sammen med Nykøbing Falster Håndboldklub – begge hold er stadig er ubesejrede i denne sæson i HTH Ligaen.

Silkeborggenserne er kendt for deres hurtige spil, og Jan Pytlick har tidligere udtalt, at Silkeborg-Voel KFUM er et svært hold at spille imod netop på grund af deres fart. Senest har midtjyderne dog tabt til Team Esbjerg, der slog Silkeborg-Voel KFUM 28-26.

Torsdag er Odense Håndbold klar til at gøre Team Esbjerg kunsten efter - klar til at kæmpe for sejren. Opgøret mod Silkeborg-Voel KFUM fløjtes i gang kl. 19.30. Kampen spilles i Paarup Hallen, og dørene til hallen åbner kl. 18.30. Der er stadig ledige ståpladser til salg her.

Kommer du ikke i hallen, kan du følge kampen live på vores Facebook-side og på www.tophaandbold.dk.

Allerede søndag venter det næste opgør for de orange. Vi er tæt på at nå MÅL4000. Køb din billet til Odense Håndbolds første hjemmekamp i Women’s EHF Champions League her.