ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Optakt: Klar til kamp mod Skanderborg Håndbold
20. september 2018

Optakt: Klar til kamp mod Skanderborg Håndbold

Sjette runde i HTH Ligaen er lige rundt om hjørnet. Fredag møder Odense Håndbold Skanderborg Håndbold i Odense Idrætshal.

Odense Håndbold er kommet godt fra start i HTH Ligaen, og forhåbentlig kan de to point igen sikres, når de orange fredag møder Skanderborg Håndbold.

Op til denne sæson besluttede man at udvide ligaen med to hold. Skanderborg Håndbold er et af holdene, som er oprykkere til ligaen, og har ikke haft den samme sikre start, som de orange. Tværtimod ligger holdene i hver deres ende i tabellen – de orange i toppen og Skanderborg Håndbold i bunden.

Skanderborg Håndbold har dog vist ligapotentiale og har spillet 27-23 og 27-24 mod hhv. Silkeborg-Voel KFUM og Nykøbing Falster Håndboldklub. Selvom begge kampe gav nederlag, tyder resultaterne på, at Skanderborg kan drille nogle af de store ligahold. Holdet har også spillet uafgjort mod TTH Holstebro, så de orange skal ikke undervurdere fredagens modstander, når kampen fløjtes i gang kl. 19.30.

Odense Håndbold er klar til at kæmpe for sejren. Hvis du vil heppe med fra tribunerne, er der stadig ledige pladser i hallen. Køb din billet til kampen her.   

Kampen kan også følges live på vores Facebook-side her og på tophaandbold.dk.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app