ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Optakt: Den første kamp i slutspillet står for døren
28. marts 2018

Optakt: Den første kamp i slutspillet står for døren

Torsdag spiller de orange deres første kamp i slutspillet. Turen går til Jylland, hvor en svær opgave venter, når de orange tørner sammen med Silkeborg-Voel KFUM.

Slutspillet er fløjtet i gang, og torsdag spiller de orange deres første kamp. Modstanderen er Silkeborg-Voel KFUM, og selvom de orange slog dem både ude og hjemme i grundspillet, venter der en svær opgave.

Silkeborg-Voel KFUM har vist en god figur efter jul med sejre over både FCM Håndbold og Viborg HK, der også er med i Odense Håndbolds slutspilspulje. Silkeborg-Voel KFUM råder også over gode profiler som Stine Skogrand, Jette Hansen og grundspillets topscorer, Sofie Bæk Andersen, der har sendt bolden i netmaskerne 131 gange. Det er dog kun fem mål mere end vores egen Stine Jørgensen, og trods Silkeborg-Voel KFUMs gode resultater efter jul går de orange ind til opgøret med en tro på tingene.

Freja Cohrt kommer med et godt kendskab til torsdagens modstander, da hun op til sæsonen 2017-2018 netop skiftede fra Silkeborg-Voel KFUM til Odense Håndbold. Sammen med resten af den orange hær går hun i krig, når opgøret fløjtes i gang kl. 18.30. Det samme gør Inferno, der som altid kæmper med fra tilskuerpladserne.

Vinder Odense Håndbold, kan de to point i slutspilstabellen blive til fire, og hvis det bliver til en sejr, bliver det den femte på stribe. 

Et nyt håndboldbrag venter allerede igen søndag den 1. april, når de orange spiller hjemme mod Viborg HK. Billetter til denne kamp kan købes her.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app