ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Optakt: Alle opgør er vigtige
22. februar 2018

Optakt: Alle opgør er vigtige

Fredag er der endnu et opgør på programmet i den tætte HTH GO Liga. Odense Håndbold spiller på hjemmebane mod bundproppen fra Ajax København.

Holdene ligger fortsat tæt i HTH GO Ligaen. Alle kampe er derfor vigtige for de orange, så de kan fastholde deres placering i toppen af regnskabet. Det gælder også i kampen mod Ajax København den 23. februar.

Ajax København råder over en gammel kending fra Fyn. Højre fløjen Ditte Bach Andersen har haft sin håndboldopvækst i Odense og har også spillet ligabold i den orange trøje, inden hun drog mod øst.

I første halvdel af sæsonen slog Odense Håndbold Ajax København på udebane 23-33, og selvom aftenens kamp på papiret er en, der bør vindes, skal man ikke lade sig narre. For nyligt har Ajax København nemlig spillet uafgjort mod Viborg HK, og holdet har også hentet deres første to point, da de i lørdags slog TTH Holstebro med et enkelt mål.

Den orange hær melder dog klar til kamp. Med en storsejr i Santander Cup på 9-35 over Team Bjæverskov Jersie og et uafgjort resultat mod København Håndbold i det seneste opgør i HTH GO Ligaen er der masser af selvtillid på kontoen.

Hallen er ved at være fyldt godt op, men pigerne har brug for al den opbakning, de kan få. Så kickstart din weekend i Odense Idrætshal og kom med til kamp. Billet kan købes her.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app