Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Optakt: Aarhus United venter på udebane
26. oktober 2018

Optakt: Aarhus United venter på udebane

Lørdag går turen til Aarhus, hvor de orange igen skal i krig. Lørdagens modstander er Aarhus United, der lige nu ligger nummer fire i tabelregnskabet for HTH Ligaen.

Lørdag går det løs i HTH Ligaen igen. Lørdag spiller Odense Håndbold mod Aarhus United. 

Odense Håndbold vandt i sidste sæson begge kampe mod Aarhus United i grundspillet. Dengang lå Aarhus United i bunden af tabellen, men i denne sæson ser billedet noget anderledes ud. Aarhus United ligger lige nu nummer fire i HTH Ligaen med 15 point – samme pointantal som Nykøbing Falster Håndboldklub på tredjepladsen.

Aarhus United har haft en blandet start på sæsonen med tre uafgjorte opgør mod hhv. Ringkøbing Håndbold, Nykøbing Falster Håndboldklub og Ajax København. Holdet har dog kun tabt en enkelt kamp til Herning Ikast Håndbold, mens det i den seneste runde blev til en sejr over ligaens nummer to, Team Esbjerg.

De orange skal derfor ikke undervurdere lørdagens modstander, når kampen fløjtes i gang. Odense Håndbold går dog ind til opgøret med god selvtillid. De orange ligger med maxpoint i tabelregnskabet og er stadig ubesejret i denne sæson.

10 sejre må gerne blive til 11, når holdene løber på banen kl. 14.00. Kampen vises ikke på tv, men kan følges på www.tophaandbold.dk.

Inferno er som altid med på lægterne for at bakke op om de orange. 

Næste hjemmekamp for de orange venter den 31. oktober 2018, når Team Esbjerg kommer på besøg i Odense Idrætshal. Tag med til den unikke kamp, hvor de orange trøjer skiftes ud med lyserøde for at markere og bakke op om Støt Brysternes vigtige arbejde med brystkræft. Du kan købe billetter til kampen her.