ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Odense Håndbold vinder tæt opgør
03. marts 2018

Odense Håndbold vinder tæt opgør

Det blev til en kneben sejr fredag, da de orange spillede ude mod Aarhus United. Med et slutresultat på 22-23 tager Odense Håndbold to point med hjem til Fyn.

De orange sikrede sig en vigtig sejr fredag, da de vandt 22-23 over Aarhus United. Med sejren fastholder Odense Håndbold deres andenplads i HTH GO Ligaens grundspil.

Aarhus United lagde ud med et stærkt offensivt forsvar. Det gav plads til både Kamilla Kristensen og Kathrine Heindahl, der tilsammen leverede otte mål i kampen. Aarhus Uniteds offensive forsvar gav dog også pote, og med mange tekniske fejl spillede de to hold lige op imod hinanden. Ved stillingen 10-10 gik holdene til pause. 

I anden halvleg fortsatte det tætte opgør. Holdene fulgtes ad det meste af halvlegen og skiftedes til at lave mål. Med ti minutter igen kæmpede de orange sig foran med to mål, og forspringet holdt næsten til det sidste. Et par orange, tekniske fejl gav Aarhus United mulighed for at spille uafgjort få sekunder før tid. Chancen glippede dog for aarhusianerne, og de orange gik dermed sejrrige ud af opgøret.

Kathrine Heindahl blev orange topscorer med fem mål, mens Bima Berg Haraldsdottir fra Aarhus United med syv mål blev kampens samlede topscorer.

Den orange hær skal allerede i krig igen på tirsdag, hvor den sidste hjemmebanekamp i grundspillet skal spilles. Modstanderen er Team Esbjerg, og du kan sikre dig en billet til kampen her.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app