ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Odense Håndbold vinder stort i pokalkamp
21. februar 2018

Odense Håndbold vinder stort i pokalkamp

Odense Håndbold hev en storsejr hjem, da de i går mødte Team Bjæverskov Jersie i femte runde af Santander Cuppen. Kampen endte 9-35 i orange favør, og Odense Håndbold er dermed videre i pokalturneringen.

Pigerne fra Odense Håndbold var i går på en af de lettere opgaver, da de spillede ude mod Team Bjæverskov Jersie i den femte runde af Santander Cuppen. Ikke overraskende vandt de orange kampen med hele 26 mål. Slutresultatet blev 9-35.

Da modstanderen ikke var i samme liga, var der mulighed for at teste nogle andre og anderledes kræfter af i kampen. Bl.a. Stine Svangård, der for nyligt er kommet tilbage fra barsel, fik spilletid på banen, og netop spilletiden blev generelt fordelt mere lige på holdet. Kræfterne blev sparet til de lige nu vigtige opgør i HTH GO Ligaen. 

Odense Håndbold afventer nu den næste lodtrækning i Santander Cuppen. Ventetiden er dog ikke lig med pause for de orange. Næste opgave for holdet er allerede på fredag, når de i HTH GO Ligaen tager imod Ajax København på hjemmebane. Billetter til denne kamp kan købes her.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app