Lodtrækningen til 1/8-finalerne i Santander Cup er netop overstået. Odense Håndbold vidste på forhånd, at kampen skulle spilles på udebane. Spørgsmålet var blot, hvem de orange skulle møde.
Spændingen i lodtrækningen holdt lige til det sidste, hvor Odense Håndbold endte med at trække SønderjyskE Damehåndbold.
1/8-finalerne skal være afviklet senest søndag den 26. august.
Herunder kan du se, hvordan de øvrige kampe har fordelt sig:
- Roskilde Håndbold vs. Randers HK
- Skanderborg Håndbold vs. Nykøbing F. Håndboldklub
- TTH Holstebro vs. Viborg HK
- Ringkøbing Håndbold vs. København Håndbold
- Ajax København vs. Herning-Ikast Håndbold
- Aarhus United vs. Silkeborg-Voel KFUM
- Hadsten Håndbold vs. Team Esbjerg.
Du kan også se videoen fra lodtrækningen på HTH GO Ligaens Facebookside her.