Håndboldjournalister fra bl.a. Norge, Ungarn, Serbien, Slovenien og Rusland har nomineret i alt 28 spillere til at blive de bedste unge, kvindelige håndboldspillere i verden. Fire spillere på hver position er nomineret, og for at komme i betragtning til en nominering skal man være født i 1996 eller senere. Efter nomineringerne har fans fra hele verdenen stemt på de forskellige spillere, og nu er vindernavnene og resultatet af afstemningerne blevet offentliggjort.
Et af vindernavnene er Odense Håndbolds egen Mette Tranborg. Hun er blevet kåret som den bedste i kategorien World Female Young Right Back og slår navne som Hanna Blomstrand, Djurdjina Malovic og Moa Hogdahl.
Mette Tranborg er det eneste, danske navn, der optræder på listen over vindere, men også Althea Reinhardt var nomineret i kategorien World Female Young Goalkeeper. Althea må dog se sig slået af rumæneren Yuliya Dumanska på målmandspositionen.
Begge spillere har haft en stærk sæson. Vi ønsker Mette stort tillykke med titlen og klapper også af Althea for den flotte andenplads.
Du kan se listen over de forskellige vindere her.