ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Mens vi venter
14. marts 2018

Mens vi venter

Lørdag spiller Odense Håndbold deres sidste kamp i grundspillet mod Ringkøbing Håndbold. Herefter venter slutspillet, der i denne sæson har fået et nyt setup. Få et overblik over det nye slutspil og de mulige scenarier herunder.

Slutspillet er lige om hjørnet, og selvom de endelige kampdatoer og modstandere endnu ikke er lagt fast, er der meget at glæde sig til. Mens vi venter, giver vi et overblik over det nye setup og de mulige scenarier.

Det er de otte bedst placerede hold i grundspillet, som går videre til slutspillet. I år deles slutspillet op i to puljer, hvor pulje 1 består af holdene, som er placeret som nr. 1, 4, 5 og 8 i grundspillet, mens pulje 2 er holdene, der er placeret som nr. 2, 3, 6 og 7.

Startede slutspillet i dag, ville Odense Håndbold komme i pulje med FCM Håndbold, Team Esbjerg og Silkeborg-Voel KFUM, mens den anden pulje ville blive København Håndbold, Viborg HK, Nykøbing Falster Håndboldklub og Randers HK.

De to bedst placerede hold i grundspillet får hver to point med videre i slutspillet, mens nr. 3 og 4 får hver ét point. Som det ser ud lige nu, ville Odense Håndbold og København Håndbold altså tage to point med, mens FCM Håndbold og Viborg HK hver ville tage ét point med videre i slutspillet.

Selve puljespillet vil bestå af tre udekampe og tre hjemmekampe, og den første spillerunde er sat til at foregå i påsken. Meget kan dog nå at ske, inden det går løs med slutspilskampene. Som nævnt skal den sidste runde i HTH GO Ligaens grundspil spilles færdig, før man kan fastlægge endelige kampdatoer og modstandere. Indtil da må vi vente i spænding.

Følg med her på hjemmesiden og på vores Facebook-side, hvor billetsalget til slutspillet vil blive annonceret. 

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app