ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
En god start for Odense Håndbold
31. juli 2018

En god start for Odense Håndbold

Hårde løbepas, teamweekend, Generation Handball - sæsonen er godt i gang for de orange. Er du en af dem, der har tænkt over, hvordan opstarten er gået, så skal du blot læse videre her.

Odense Håndbold er i fuld gang. Selvom der endnu ikke står ligakampe på programmet, er der godt fyldt op i den orange kalender, og der er blevet trænet hårdt i den første måned af den nye sæson.

Om opstarten fortæller assistenttræner, Bo Rudgaard: ”Det har været en rigtig fin og god opstart, hvor der er blevet arbejdet hårdt. Vi har ikke haft så mange håndboldpas, men på løb- og styrkesiden har vi arbejdet hårdt, og der er ingen af spillerne, der er faldet bagud. Det er dejligt at se, at alle er vendt tilbage med stor gejst og højt humør. Så alt i alt har det været en kanon opstart.”

De nye spillere, Sara Hald, Ingvild Bakkerud og Tess Wester, har også allerede sat deres præg på holdet.

”Tess, Sara og Ingvild er faldet rigtig godt ind i truppen. Vi har lige været på teamweekend, og her bød de ind med mange gode ting i forhold til vores værdier og kommunikation på holdet. De har været synlige fra start og passer godt ind i den dynamik, der er i truppen,” siger Bo Rudgaard.

I morgen går turen til Viborg, hvor Generation Handball-stævnet venter, og hvor der for alvor kommer til at stå håndbold på programmet.

”I Generation Handball skal vi møde Dunaferr og Dortmund. Det bliver rart at skulle spille mere håndbold, og vi glæder os til at teste formen af på banen,” fortæller Bo Rudgaard.

Generation Handball løber af stablen fra den 1.-3. august. Du kan læse mere om, hvilke træningsturneringer der også venter i horisonten her.

Husk også, at du stadig kan købe sæsonkort og sikre dig fast plads i den orange hule, når ligakampene og Champions League skydes i gang. Du kan læse mere og købe dit sæsonkort her

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app