Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2018
  • 2017
  • 2016
EHFCL: Det første returopgør
03. november 2018

EHFCL: Det første returopgør

Søndag venter det første returopgør i Women’s EHF Champions League. Larvik HK kommer på besøg i den orange hule.

Søndag er der europæisk tophåndbold i Odense Idrætshal. Larvik HK kommer på besøg i hulen. Kampen er det første returopgør og blot Odense Håndbolds anden hjemmekamp i Women’s EHF Champions League i historien.

Opgøret har selvsagt stor betydning for begge hold. Alle point tæller i kampen om at komme videre til hovedrunden, og lige nu er stillingen i gruppe A tæt.   

Odense Håndbold ligger nummer to, mens Larvik HK ligger sidst. Metz Handball sidder på førstepladsen, og Buducnost indtager tredjepladsen.

Pointene er fordelt som følger:

  1. Metz Handball: 5 point
  2. Odense Håndbold: 3 point
  3. Buducnost: 2 point
  4. Larvik HK: 2 point

Se også stillingen i de øvrige grupper her

Sidst de orange mødte nordmændene, kunne Odense Håndbold tage to point med hjem fra Norge. Kampen endte 33-25 i orange favør, hvor bl.a. Tess Wester og Althea Reinhardt stod godt i målet. Mie Højlund sendte otte bolde i netmaskerne og blev på grund af sin flotte indsats nomineret til rundens spiller i turneringen. Det var desværre Andrea Lekic fra Bucuresti, der spiller i gruppe D, som løb afsted med titlen.

De gode præstationer og de mange mål må gerne gentage sig søndag, når Odense Håndbold og Larvik HK løber på banen.

De orange har brug for al den opbakning, som de kan få. Så hvis du ikke allerede har købt din billet, skal du gøre det nu. Billetter til kampen kan købes her.

Kampen fløjtes i gang kl. 13.30 og vises på DR1.