Datoerne for de kommende semifinaler er nu på plads. Herunder får du et overblik over de forskellige scenarier, datoer og tidspunkter.
Semifinalerne spilles bedst á tre. Vinder Odense Håndbold de to første opgør, er de direkte videre til finalerne. Vinder man den første og spiller uafgjort i den næste, er billetten videre til finalerne også sikret, men vinder holdene en kamp hver, skal man ud i en tredje og afgørende semifinalekamp.
- Den 5. maj kl. 16.10 spiller Odense Håndbold hjemme i den orange hule. Du kan allerede nu sikre dig dine billetter til denne kamp her.
- Den 8. maj kl. 20.30 spiller Odense Håndbold på udebane
- Den 12. maj spilles en evt. tredje semifinale
Modstanderen i semifinalerne kender vi ikke før lørdag, hvor der er fuld spillerunde i begge puljer i slutspillet. Modstanderen kan blive enten Nykøbing F. Håndboldklub eller Team Esbjerg, men først efter spillerunden bliver vi klogere på, hvem de orange skal møde i de vigtige semifinaleopgør.
Meget er altså stadig på spil i slutspillet - også i Odense Håndbolds egen pulje, hvor FCM Håndbold og Viborg HK kæmper om den sidste plads. Husk at sikre dig din billet til kampen på lørdag, hvor de orange tager imod netop FCM Håndbold, der har alt at kæmpe for. Billetter til denne kamp kan købes her.