Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Bliv en del af holdet, Odense Håndbold søger engageret Marketing- og eventkoordinator
23. marts 2018

Bliv en del af holdet, Odense Håndbold søger engageret Marketing- og eventkoordinator

Vi søger en engageret, udadvendt og struktureret teamplayer med et knivskarpt overblik og drive til fortsat at udvikle vores virksomhed. Kan du planlægge og følge et projekt til dørs og håndtere både hurtige deadlines og det lange, seje træk? Kan du arbejde selvstændigt, proaktivt og samtidig gribe de mange bolde i luften? Så kunne jobbet som Marketing- og eventkoordinator i et af Danmarks mest spændende håndboldprojekter, Odense Håndbold, være noget for dig.

DIN PROFIL

For at få succes i stillingen er det afgørende, at du trives med at skabe struktur i en travl og omskiftelig hverdag med mange forskelligartede opgaver, hvor to dage ikke er ens.  Du har stor kommerciel forståelse og kan kritisk vurdere,  hvilke indsatser der skaber værdi for vores forretning.  Som person er du udadvendt og har en positiv tilgang til de udfordringer, du møder. Du kan arbejde selvstændigt og proaktivt og driver idéer til handling og resultater.

 

KOMPETENCER

  • Erfaring med afvikling af events i både lille og stor skala
  • Stærk inden for kommunikation og B2B-markedsføring
  • Godt kendskab til og erfaring i at arbejde med forskellige digitale platforme
  • Erfaring med opdatering af hjemmesider (ikke et krav)
  • Stærk i Microsoft office-pakken og gerne erfaring  med CRM-systemer
  • Erfaring med projektledelse 

 

PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER

  • Ansvarlig for organisering og afvikling af events og VIP- arrangementer ifm. Odense Håndbolds hjemmekampe og andre arrangementer
  • Kommunikation med B2B-kunder
  • Udarbejdelse af nyhedsbreve og invitationer (B2B)
  • Ajourføring og løbende gennemgang af samarbejdsaftaler
  • Planlægning af Odense Håndbolds erhvervsnetværk,  Værdiskabelse
  • Ansvar for Odense Håndbolds profilavis UPDATE to-tre gange årligt samt nyhedsbrevet TIMEOUT
  • Solid erfaring med sociale medier med fokus på LinkedIn

 

KVALIFIKATIONER

  • Relevant uddannelse indenfor kommunikation, marketing eller lignende
  • Mindst 3 års erhvervserfaring med planlægning,  koordinering og afvikling af events
  • Du taler og skriver flydende og korrekt dansk
  • Du er struktureret til fingerspidserne

 

ANSÆTTELSESFORHOLD

  • Fuld tid – må dog forvente overarbejde i perioder. Aften- og weekendarbejde er en integreret del af jobbet
  • Løn: efter kvalifikationer
  • Frokostordning

 

Ansøgning sendes til Pernille Aakjær på pa@odensehaandbold.dk

Ansøgningsfrist: Løbende. Samtaler afholdes også løbende

Tiltrædelse: Senest 1. juni 2018

 

Odense Håndbold A/S er en professionel håndboldklub, som spiller med i toppen af dameligaen, HTH GO Ligaen, og som har store sportslige og kommercielle ambitioner. Selskabet driver regionens eneste ligahold i kvindehold og er med en flerårig strategi ved at etablere sig som et af landets bedste hold. Odense Håndbold A/S planlægger at være en del af de europæiske turneringer de kommende år. Selskabet ejes af en gruppe private aktive aktionærer og beskæftiger en sportslig afdeling på i alt 21 fuldtidsansatte og en administrativ funktion med 4 fuldtidsansatte,4 deltidsansatte og 85 frivillige. Herudover drives Café Noir med tilhørende F&B i Odense Idrætshal.