Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Suzanne Bækhøj bliver i Odense Håndbold
13. december 2017

Suzanne Bækhøj bliver i Odense Håndbold

Odense Handball Club A/S forlænger med Suzanne Bækhøj frem til 2020. Det unge venstrefløjtalent forbliver dermed en fast del af den ambitiøse trup.

Odense Handball Club A/S og Suzanne Bækhøj har valgt at forlænge deres samarbejde. Venstre fløjens kontrakt bliver forlænget med to år, og det unge fløjtalent vil altså løbe på banen i den orange trøje frem til 2020.

Suzanne Bækhøj er glad for at skulle fortsætte i Odense Håndbold: ”Odense Håndbold er en klub med ambitioner, og sammen med mine egne ambitioner er de kun vokset, mens jeg har været her. Odense Håndbold er inde en positiv udvikling, som jeg er stolt over at være en del af. Jeg er også glad for fortsat at kunne være en del af den spændende trup og håber på, at vi sammen kan føre Odense Håndbold til tops.”

Også cheftræner i Odense Handball Club A/S, Jan Pytlick, er begejstret for fortsat at kunne gøre brug af Bækhøjs kræfter: ”Vi er meget glade for kontraktforlængelsen med Bækhøj. Hun har udviklet sig godt, mens hun har været i Odense Håndbold. Udviklingen kombineret med Bækhøjs store talent gør, at vi også har store forventninger til hende i fremtiden.”

Den 21-årige Suzanne Bækhøj har spillet i Odense Håndbold siden 2015 og er blevet en integreret del af kulturen. Hun har spillet med i alle Odense Håndbolds kampe i første halvsæson og deler pladsen på venstre fløj sammen med kollegaen Freja Cohrt. Bækhøj har tidligere spillet i Korsholm IF, Hammel IF og Skanderborg Håndbold.

Yderligere information kan indhentes hos:

  • Suzanne Bækhøj, tlf.: 25 54 78 02
  • Cheftræner, Jan Pytlick, tlf.: 21 43 88 89
  • Administrerende direktør i Odense Handball Club A/S, Mark Jespersen, tlf.: 40 99 69 99