ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Odense Håndbold er videre i Santander Cup
31. august 2017

Odense Håndbold er videre i Santander Cup

Med en sejr over Aarhus United er den orange trup videre i årets pokalturnering. Næste skridt er dermed en kvartfinale, hvor modstanderen bliver Viborg HK.

Odense Håndbold besejrede i går Aarhus United med 21-18. Det var ikke nogen nem kamp for de orange, og Aarhus United fulgte godt med helt til det sidste. Den orange trup viste trods alt rutine og styrke mod slutningen af kampen og sikrede sejren og en plads videre i turneringen.

Undervejs havde holdet særligt problemer med at skyde bolden i mål. Tidligere Odense Håndbold-målmand Ditte Vind lukkede godt af og var en af de primære årsager til, at de orange ikke trak fra det nye Aarhus United-hold.

Mod slutningen af kampen tog Stine Jørgensen dog ansvar og viste sig som holdets store profil. Efter et par afbrændere i løbet af kampen satte hun et par sikre bolde i mål, som tog sejren fra Aarhus United. Stine Jørgensen blev også topscorer for Odense Håndbold med fem mål.

Mange af klubbens Inferno-fans var taget til Aarhus for at bakke op om de orange. Nu gælder det kvartfinalerne i Santander Cup, hvor holdet skal møde Viborg HK på hjemmebane.

Om tre dage går det dog allerede løs mod Aarhus United igen. På søndag fløjter Odense Håndbold nemlig sæsonen i gang kl. 19.00 i Odense Idrætshal.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app