Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Odense Håndbold henter forstærkning
09. februar 2017

Odense Håndbold henter forstærkning

Odense Håndbold henter den stærke, norske keeper, Emily Stang Sando, fra næste sæson.

Den kommende sæson i Odense Håndbold vil bestå af en spændende trup af talenter og erfarne spillere, der sammen skal kæmpe om at indfri de store ambitioner om at blive en fast del af kvindeligaens absolutte tophold.

Odense Håndbold har som led i processen om at indfri målsætningerne, indgået en ny aftale med målvogter Emily Stang Sando.

”Emily Sando er en rigtig dygtig målvogter. Hun er med inde over det norske A-landshold og hun har fået en masse erfaring i Esbjerg og ikke mindst gennem deres deltagelse i Champions League. Emily er en meget ambitiøs og målrettet spiller, der kommer fra en god træningskultur i Norge, og så vil hun passe godt sammen med Althea Reinhardt,” udtaler cheftræner Jan Pytlick.

Den norske målvogter Emily Stang Sando siger selv om klubskiftet: ”Jeg glæder mig til at komme til Odense, hvor jeg ser frem imod nye udfordringer med mange dygtige spillere og trænere. Jeg har haft nogle fantastiske år i Esbjerg, men jeg trænger til at udvikle mig i en ny retning og prøve kræfter med en ny klub. Odense er et godt hold, der har samme, store ambitioner og målsætninger som jeg selv og jeg tror på, vi sammen kan indfri målsætningerne.”