ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Fløjspiller til Odense Håndbold
13. februar 2017

Fløjspiller til Odense Håndbold

Odense Håndbold henter forstærkning på venstre fløj til den kommende sæson.

Som led i processen om at indfri målsætningerne om at blive en fastforankret klub i toppen af ligaen, har klubben indgået en 4-årig aftale med den 23-årige venstre fløjspiller, Freja Cohrt.

”Freja Cohrt er en spændende og ikke mindst teknisk stærk fløjspiller. Hun er hurtig, snedig og så har hun talent. Samtidig har hun fået en vis erfaring fra klubhold og ikke mindst ungdomslandsholdene, erfaringer hun kan bruge her i klubben,” udtaler cheftræner, Jan Pytlick.

Freja Cohrt har haft sin håndboldopvækst i Odense og kommer til klubben med ligaerfaring fra flere af de danske klubber, bl.a. Silkeborg-Voel KFUM, Randers og FC Midtjylland. Men de tidlige håndboldskridt blev taget lokalt i Odense i OH77 og senere i HC Odense Talentcenter, hvor hun vandt DM-guld med u16-holdet i sæsonen 2009-2010.

Cohrt har ligeledes været inde over A-landsholdet i forbindelse med Golden League turneringen i 2016, så det er en spiller med stort potentiale, der kommer til Odense.

Det er hermed en odense-pige, der vender hjem og det glæder man sig over i klubben.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app