NÆSTE KAMPE

NYHEDSBREV

 
ODENSE Kids
1. februar 2012

Sejr, trods katastrofal start

Tirsdag aften spillede U16 drengene ude mod Korsør/Tårnborg. Et hold som HCO drengene havde mødt 2 gange før jul, hvor det var blevet til et knebent nederlag ude, og en storsejr hjemme i sidste kamp før julepausen.

HC Odense starter kampen rigtig skidt. Det var decideret katastrofalt. I oplæget til kampen var der lagt fokus på at være ydmyge og have respekt for modstanderen, trods de var uden point i fire kampe. Det skete ikke. Odense drengene spillede med alt for stor arrogance og havde ingen respekt for modstanderen. Det resulterede i at Korsør/Tårnborg fik en rigtig god start på kampen og efter 11 minutters spilletid var stillingen 5-0 til Korsør.

Trænerteamet foretog derfor nogle udskiftninger, der var med til at ændre på tingene på banen. HCO går fra at være bagud 5-0 til 8-8 med 10 min. tilbage af 1. halvleg. Pausestillingen var 13-11 til HCO.

2. halvleg blev, set med Odense øjne meget bedre. Angrebsspillet blev mere struktureret, men væsentligt af alt blev forsvaret også forbedret. Det forbedrede forsvarsspil betød at kontraspillet også gav gevinst, og HCO vandt 2. halvleg 19-9, slutresultat 32-20 og holdt dermed målsætningen om at max lukke 25 mål ind i kampen.

Alle var naturligvis glade for sejren, men vi må også alle lære en del af de første 11 minutter, der under ingen omstændigheder var godkendt, og langt fra det niveau som man skal være på for at spille elitehåndbold.

U16 drengene har nu en lang kamppause da næste kamp først er den 28. februar på hjemmebane mod Korsør/Tårnborg.

Skrevet af Morten Bøjden